I denne tid.

Jeg glæder mig i denne tid,
nu skinner forårssolen varm og mild,
med løftet om en sommer.
I dag en spire titter op
og folder ud sin grønne krop:
Forglemmigej`s efterkommer.

 Jeg glæder mig i denne tid,
med fyr og birk og lærkers tril,
nu er det endelig sommer.
En rosenduft sig folder ud,
og lindrer min forbrændte hud.
Snart røde "gubbar" kommer.

Jeg glæder mig i den tid,
nu høstes gulerod, tomat og dild.
De Kattens unger kommer,
med latter, hvin og pigeskrål,
"Hej, jeg har lige lavet mål."
Vi ses til næste sommer.

Jeg glæder mig i denne tid,
snart hyler vinden stor og vild,
i ovnen mere brænde kommer.
Snart mørket fløjsblødt, det sænker sig,
jeg sidder godt og tæt ved dig,
og tænker på forgangen sommer.

Jeg glæder mig i denne tid,
jeg vikler garn, så blød og hvid.
De pokkers masker driller.
Jeg trævler op, og starter om,
jeg overhaler alle indenom,
og dropper alle piller.

Jeg glæder mig i denne tid,
snart dækkes jorden vinterhvid
med løfter om, hvad kommer.
Snart høres bjæf og hundens leg,
mens solen skinner vinterbleg,
vi gennem skoven kommer.

Jeg glæder mig i denne tid,
snart falder julesneen blød og hvid.
Og gæst og frænde kommer.
Vi pynter op med cellofan,
jeg pakker ind en knaldroman.
I stuen, julens træ snart kommer.

Jeg glæder mig i denne tid,
snart høres hvin og nytårsild.
Vi skåler for, hvad kommer.
Det nye år i mørket står,
jeg åbner op og foreslår,
det ind i livet kommer.








 

"Nissen flytter altid med"

De sidste mange uger har jeg ligget på den lade side, hvilket jeg for alvor blev opmærksom på i går eftermiddags, da veninde Kirsten spurgte, hvad jeg havde gang i.

Nu var ordlyden ikke helt den samme, men meningen var. Og dog! Spørgsmålet blev stillet ud fra et oprigtigt ønske om at høre, hvordan mit liv havde formet sig på godt og ondt de sidste måneder. I andre sammenhænge kan spørgsmålet sidestilles med "Hvordan går det?"

Jeg ved af egen erfaring, at ikke alle er interesserede i at høre , hvis jeg har det dårligt. Spørgsmålet stilles mere som en høflighedsfrase. Bare man er klar over det, er det jo egentlig også helt ok.

Men da jeg har kendt Kirsten i over 20 år, ved jeg, at hun mener, hvad hun siger.
Jeg begyndte at spekulere på, hvad pokker jeg havde gang i.

Det var så lang tid siden, at jeg sidst havde læst en bog, at jeg faktisk ikke kunne huske hvilken. Jeg var godt nok i gang med diverse strikkerier, havde endda kastet mig ud i hækleriets svære kunst. Men jeg kunne så absolut ikke prale af at have fuldført nogle af disse kreative projekter. Parforholdet kørte, ungerne var begge ok, arbejdet var der måske en del at sige om, og så alligevel ikke.

Så var det, at jeg blev klar over, hvad jeg egentlig har gang i.
Min forvandling til "efterlønner" er begyndt.

For mit vedkommende kræver det eftertænksomhed. Tanker, ord, personer og oplevelser bliver vendt og drejet, gennemtygget og fordøjet, for derefter at synke til bunds i min hjerne.

Jeg ordner, sorterer og smider ud. Jeg er i fuld gang med at beslutte, hvad der skal med på flyttelæsset.

Nissen flytter jo alligevel med, så jeg vil allerede nu reservere en god plads. En plads ved vinduet med frit udsyn.