Thursday, May 2, 2013

"Havenissens lille hjælper."

"Hvad pokker skal det nu forestille", spurgte Kaica, da jeg kom ud i haven bevæbnet med beskærersaks, plastpose og kost.

"Tiden er nu kommet til beskæring af stauder", begyndte jeg belærende. Jeg havde tænkt mig at holde et kort foredrag om min forvandling til havenisse og mit deraf voksende ansvar for planternes ve og vel.

Kaica, der jo som bekendt er kendt for at være smart i en fart, havde selvfølgelig ikke tid til min lille introduktion til havenissernes rettigheder og pligter, men dansede i stedet  om mig, mens hun bjæffede:

"Ska`du ha` hjælp, jeg er drøngod til det der havearbejde og jeg er hurtig."

Måske for at vise rigtigheden i sin påstand begyndte hun at bide i hængelobeliaens visne stængler, der hang sørgeligt ud over bedets støttemur. Med et godt, fast greb om beskærersaksen begyndte jeg også at fjerne visne stængler.


"Ja, du er faktisk rigtig dygtig. Du ka`lige gøre det færdigt alene, mens jeg fejer".

"Nej, jeg gider ik`, jeg vil osse lave det sjove, jeg vil feje ligesom dig", sagde Kaica og satte sig ned på fliserne.

"Sku`det nu være sjovt at feje", spurgte jeg hovedrystende, tog kosten og begyndte.

"Du har da heller ikke sans for de gratis glæder, det er jo skide sjovt", sagde Kaica og bed i kosten, mens jeg forsøgte at feje.

Jeg kiggede strengt på hende og sagde: "To ting Kaica, man må ikke bide i kosten og heller ikke bande."

"Ha, det sku` komme fra dig, der ind imellem bander som en  tyrk", svarede hun frækt igen.

Jeg rystede smilende på hovedet, idet jeg tænkte på, at det var utroligt så mange mærkelige udtryk Kaica allerede brugte, og at min tjans som havenisse helt sikkert ville blive ret besværlig.

Kaica havde lagt sig ind i skyggen og lå nu og gnaskede på en død rhododendrongren.


Hun så op på mig og sagde:" Jeg synes helt sikkert, at det her havearbejde er alletiders, det går jo som en leg. Ærgerligt vi snart er færdige."

"Hmm", mumlede jeg. For en gangs skyld tav og samtykkede jeg.