"En kur for alting."

"Det her er jo på det nærmeste dyreplageri", siger Darleen og siksakker gennem stuen. Hun kan på den måde holde sig i skyggen og den smule træk, der kommer fra den åbne havedør.

"Et ellerandet må man kunne gøre rent politisk. Regeringen laver love for alt muligt andet, så kan den vel også forbyde hedebølge", konkluderer hun og kaster sig på gulvet.

"Har du helt opgivet selv at gå ind i politik. Jeg troede du mente det alvorligt, det med at stifte dit eget parti."
"Lad være med at snakke udenom, det er kun mig, der må det", siger Darleen surt og begynder at skrige: "Så gør dog noget, inden jeg dør af varme."

Darleen ruller nu med øjnene og hendes tunge hænger ud af halsen. Jo hun har altid haft anlæg for skuespil.
Jeg vil dog give hende ret. Det er ulidelig varmt, men da jeg hverken er vejrgud eller medlem af regeringen, der i denne tid træffer drastiske beslutninger om andres fremtid, må jeg finde andre, kreative løsninger her i varmen.

"Tror du, det vil være noget med et afkølende potebad, eller jeg kunne tynde din pels lidt?", spørger jeg imødekommende.

"Jeg fatter ikke, at du kan lave sjov med den slags. Jeg er ved at dø, og du tilbyder pelsklipning og vand. Er det aktiv dødshjælp vi er ude i hva`?"

Darleen rejser sig med besvær, stønner og slæber lidt på bagbenene. Hun går i retning mod kældertrappen, vender sig på det øverste trin og siger: "Gør dig ingen ulejlighed, heden skal nok gøre det af med mig."

Jeg hører hende løbe ned ad trappen. Jeg beslutter mig for at gå efter hende, for jeg er kommet i tanke om, at der findes en kur for alting.

Darleen sidder foran døren til vaskerummet og slikker sig om munden. Da hun ser mig, blinker hun og siger:
"Nå, det var du godt nok længe om."

Sammen finder vi posen i fryseren, og efter lidt forhandling bliver vi enige om mængden.

"25 let-optøede rejer til mig, og 1 vaffelis til dig"; siger Darleen og begynder at smaske veltilfreds.

Lidt efter ser hun op på mig og siger:" Nu tror jeg, jeg overlever, ja, i hvert fald til i morgen."

"Den tæmmede naturgrund"

Som den opmærksomme læser måske husker, skrev jeg engang, at vores have i Sverige nærmest var at betegne som en naturgrund. Det eneste tæmmede natur var græsplænen, som Ole troligt slår hver fjortende dag i sommerperioden.

Som "gammel" gartner-datter og delvis havenisse vidste jeg jo godt, at det kun var et spørgsmål om tid, før jeg fik anlagt et par staudebede hist og her. For to år siden blev der i al uskyldighed plantet to rhodrodrendon og tre engelske roser. De engelske rosers sarthed passede åbenbart ikke med den vilde, svenske natur, for de fik en underlig sygdom, der af fagkyndige blev kaldt "strålepest". Desuden så de også ud til at have taget skade af kulde og blæst. Jeg er absolut ikke typen, der bare kasserer planter godvilligt, men jeg kunne jo godt se, at de par stilke nok aldrig ville blive til duftende roser. Så de blev gravet op og smidt på "møgbunken".

Rhodrodendron kræver ikke det store, bare de bliver plantet i sur jord. Hvis der er noget jorden er, så er det sur. Den er faktisk så sur, at vi har fået det tip, at hælde kalk rundt om brønden, så  vandet får de rigtige mikroorganismer. Vi indkøbte derfor to nye rhododendron, der  matcher i farver til de gamle.

Ind imellem hører jeg folk, der taler om, hvor billigt alt er i Sverige. Det gælder dog ikke for planter. Men da vi alligevel havde kørt 50 km. til planteskolen, kunne vi lige så godt tage "spenderbukserne" på og kaste lidt flere stauder i vognen.



Lavendel og Rosenstav.



Afrikansk lilje og Hosta.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stakitten på terassen skal så males hvidt næste sommer. Så er det nok være ved at være nogenlunde tørt, mener vores nabo Frank!

 

Frank, der er 74, er et helt kapitel for sig selv. Om vinteren klatrer han stadig rundt og fejer sne ned fra taget af laden.Fårerne flytter han selvfølgelig selv. Det er jo nemt nok, fortæller han grinende og ryster lidt med den hvide spand med godbider til sine får. Jeg har tænkt lidt på, om det er den samme slags godbidder hunden Jeppe får. Det må jeg nok hellere spørge ham om en dag, han kommer til "Fika".I begyndelsen af efteråret begynder elgjagten, og ham og Jeppe slutter sig til resten af "Kompiserne" med deres hunde.

De sidste par år har været drøje for Frank. Han mistede først MaiBritt, sin samlever, og året efter brændte hans hus ned til grunden. Jeg tænker tit på, at han må være gjort af et særligt stof, for gi op ligger ikke til Frank.

 

 "Om jäg har tur, inflytter jäg indan Jul", siger Frank, smiler og klapper Jeppe. Vi sad på terrassen og fik en øl og en god snak. Han havde rost vores staudebede, og drillede så Ole med: at Fruen nok var interessert i flere blomster. For som han sagde: Det er de jo altid, de kvindfolk. Han var helt tilfældigt leveringsdygtig i adskellige stauder, da han ville anlægge ny have. Mest græs tror jeg. Han ville nok sikre sig, at nogle af MaiBritts blomster stadig gjorde gavn og gav glæde, derfor tilbuddet.

 

Der skulle selvfølgelig ikke megen overtalelse til, før vi sagde pænt ja tak. Den efterfølgende dag måtte Ole derfor grave ud til endnu et bed, hvor MaiBritts stauder nu står og pynter.

 

 



Høstfloks.







"Jeg vil lige sove på det."

"Gud hvor er det tærer på kræfterne, sådan at ville være politiker", sagde Katten Darleen og gabte.
"Nu er der jo heller ikke nogen, der ligefrem forlanger, at du går ind i politik"; svarede jeg. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg ville få svært ved at kringle mig ud af det her, for som Darleen påpegede, var det jo mig selv, der nærmest havde givet hende ideen.(læs forrige indlæg) At Darleen så ydermere havde læst en kommentar om, at nogle ligefrem ville stemme på hende, gjorde jo ikke sagen bedre.

"Du mener da ikke, at jeg kan svigte vælgerne, hvad?" Darleen så meget forarget ud og forsatte:"Er det ikke nok, at folketingspolitikerne tit svigter, løber fra aftalerne gør de og æder sig mætte i valgflæsk. Næ du, sådan en vil jeg ikke være. Jeg er allerede sikker på en stemme, men bare vent, det ender med, at jeg bliver en stor kanon."
"Du er godt klar over, at du lige skal have styr på hvilket parti du vil stille op for, ik`?"
Darleen rystede overbærende på hovedet og sagde:"Rie dog, synes du ikke, at dansk politik trænger til lidt fornyelse. Jeg laver selvfølgeligt mit eget. "

Jeg nænnede ikke at gøre hende opmærksom på, at folketingsvalgloven nok ikke lod en kat under 18 år opstille. Derfor ventede jeg spændt på, at hun ville fremføre sit bud på et program.

Darleen hoppede op i vindueskarmen, satte sig godt tilrette og kiggede ud.

"Hallo, hallo, sover du eller hvad?", spurgte jeg efter ca. 10 min. Hun vendte sig mod mig og sagde: "Så kan du godt begynde at skrive, ja jeg regner med at du vil være min sekretær."

Jeg skrev følgende: Udkast til program for Darleens parti.

Alle skal bidrage til fællesskabet, så godt de kan.

Alle er lige meget værd.

Alle skal overholde loven.

Alle skal være søde mod hinanden og evt. uvenskab/uenighed skal afgøres ved pudekastning eller sækkevæddeløb.

Alle skal have lige muligheder.

Alle skal have lov at slappe af og nyde livet.

Alle skal have lov at sove længe.

Alle skal spise sig mætte, gerne i rejer og andet godt.

Katten Darleen så stolt på mig og sagde:"Læs det lige op for mig."

Som sagt, så gjort.

Darleen sad stille og lyttede, hvorefter hun sagde: "Hm.. måske skal det finpudes lid hist og her. Men du forstår godt, hvor jeg vil hen, ik`".

Jo, selvfølgelig forstod jeg hende. Hun ville gøre det, som ethvert andet anstændigt menneske ville, hun ville skabe et godt samfund, hvor alle havde det godt.

Kald mig bare naiv, men jeg tror, at alle uanset partifarve på et eller andet niveu vil nogenlunde det samme. Fundamentet og måden at  komme i mål er forskelligt, og desværre tabes drømme og visioner tit på vejen.

"Darleen, du holder så fast i, at du vil gøre karriere som politiker?", spurgte jeg.

Katten Darleen gned sin kind mod min og lagde sig godt til rette i mit skød. Hendes grønne øjne så direkte på mig, hun blinkede og sagde:"Jeg vil lige sove på det."

Mæt af stegt flæsk eller bedøvet af lattergas.

"Den er helt gal med Danmark", proklamerede Darleen og forsatte:"Som om blokaden af Vejlegården ikke var nok til at splitte Danmark nej, nej,  nu har vi også haft jordskælv. Og alt det i "agurketider". Verden er af lave."

Jeg så på Darleen, der vandrede hvileløst frem og tilbage foran havedøren. Det så virkelig ud til, at hun var dybt frustreret over den evindelige nyhedsstrøm, der flød fra diverse medier. Ja og så i en agurketid, der iflg.

"Wikipedia" er en periode om sommeren, hvor offentlige institutioner (som f.eks. Folketinget) holder ferie. Derved bliver det svært for nyhedsmedierne at finde reelle nyheder. I stedet sendes pseudonyheder.

Til sidsnævnte kategori hører efter min mening "Jordskælvet", der jo ikke var skyld i hverken død eller ødelæggelse. Dette forhindrede dog ikke diverse netaviser i at opfordre læserne til at maile om deres oplevelser vedr. "Jordskælvet".

Darleen er til tider så naiv, at hun ikke sorterer i nyhedstrømmen, men tror på alt hvad hun hører. Derfor troede hun også fejlagtigt, at blokaden af Vejlegården var en eller anden form for bedøvelse. Hun havde engang læst om, at en blokade kunne bedøve smerter, og troede derfor fejlagtigt, at de ansatte på Vejlegården blev hjulpet af med deres smerter.

Jeg syntes selvfølgelig, at det var synd for Darleen, sådan at leve i uvidenhed og forsøgte derfor at forklare hvordan tingene hang sammen.

"Darleen, det  handler om, at ejeren af Vejlegården har opsagt overenskomsten med 3F. I stedet har han tegnet overenskomst med Krifa. Det synes dem i 3F ikke om, da Krifa ikke  tilbyder deres medlemmer den samme løn og i øvrigt ikke er "en rigtig fagforening".

"Hvad er så "en rigtig fagforening", spurgte Darleen selvfølgelig.

Da jeg ikke vil have skyld for at indoktrinere hverken katte eller mennesker, fandt jeg ordet fagforening på Google.

"Organisation, der har til formål at sikre bedst mulig løn - og arbejdsforhold for sine medlemmer."

Jeg tænkte ved mig selv, at Darleen nok havde behov for at få uddybet det lidt, men hun overraskede mig og sagde :"Lidt lige som os, der har forhandlet om, hvor tit jeg må få rejer.Hvis du så er dum og ik`giver mig så mange, som jeg jo har krav på, så strejker jeg. Eller de andre katte kan hjælpe mig, og så sørger de for at du ik`får lov til at drikke morgenkaffen i fred, fordi de forhindrer kaffen i at blive brygget. Det er så blokade, ik`?"

Jeg smilede ved mig selv og tænkte, at Katten Darleen er ret klog. Måske klogere end visse andre, hvis navne ikke skal nævnes her, da hverken Darleen eller jeg ønsker en injure sag på halsen.

"Nu skal jeg så lige have det en gang til. Er de der ansatte på Vejlegården ikke totalt ligeglade med det hele, vil de ik´bare passe deres job?"
"Darleen, jeg tror at dem, der er ansatte på Vejlegården er ret bange for at miste deres job og derfor ikke tør sige noget."
"Jamen hvorfor dog det?", spørger Darleen og så forundret op på mig.
"Darleen, dit lille fjols, fordi der er mange andre, der ikke har et job, og derfor er vilde efter at tjene lidt mere end understøttelsen. Så måske er de bange for at blive fyret, hvis de kæfter op. Ja hvad ved jeg."
"Nu er det dig, der er et fjols. Jeg havde jo ret hele tiden. De er sørme da blevet bedøvet."

"Hmm... måske ikke med lattergas, vel?" Darleen så spørgende på mig. Jeg smilede og rystede på hovedet, strøg hende over ryggen med hårerne og tænkete med gru på, om Katten Darleen stiller op til næste folketingsvalg med sin åbenlyse flair for retorik.
Jeg kan kun give Darleen ret, verden er af lave og  den er helt gal i Danmark.