"Jeg synes, du er blevet lidt doven her på det sidste", siger Katten Darleen, strækker sig og gaber.
Hun lægger sig på skrivebordet, halvt inde på musemåtten i poteafstand til tastatur og skærm. Jeg tænker ved mig selv, at hun da ikke skulle tale om dovenskab, men ved også at emnet er uddebatteret, da hun altid kan forsvare sig med:"At det er naturligt for en kat at sove ca. 16 timer i døgnet."
"Ja, jeg mener, ikke et ord til mine trofaste læsere om min sommerferie. De tror garanteret, at jeg er druknet eller slugt af en vandslange deroppe i den vilde, svenske natur", fortsætter hun.
"Nu har jeg jo fortalt dem ude på arbejde, at du lever i bedste velgående, og at du endnu engang overlevede køreturen."
"Ja, ja det er godt nok, men hvad med alle de andre trofaste fans, jeg har rundt omkring i hele verden?", spørger Darleen uden at blinke.
"Mig bekendt har du..", begynder jeg, men bliver afbrudt af Darleen, der råber:"Du har vist glemt min gode ven Katten Jerry, ham fra England, hva`. Ja, og Pjevs, der rejste til Hollywood for at indspille "Den bestøvlede Kat". Utroligt at du har glemt ham. Vi har set filmen sammen, husker du ikke det?"
"Ja, ja godt ord igen", siger jeg og spekulerer over, hvilke ting Darleens såkaldte trofaste læsere vil finde interessante at læse om.
Jeg ved ikke om Darleen i virkeligheden er tankelæser, for hun siger:
"Mine læsere synes, at alt, hvad jeg oplever, er interessant, så bare kom igang."
"Darleen, nu er jeg jo ikke sådan et orakel, eller en eller anden, der bare kan spytte ord ud på kommando. Det kræver tid, orderne skal formes, komponeres lige som et stykke musik."
"Ja, ja bare det ikke er "Rap"", svarer hun frækt igen og blinker til mig.
"Du kan jo starte med at fortælle, hvor godt jeg klarede den køretur. Ja, ja jeg ved godt jeg råbte lidt op undervejs, men Ole kører altså lidt vildt ind imellem, og de der dumme toldere vil stadig ikke stemple mit pas."
"Umm..ja, du er faktisk blevet ret skrap til at rejse udenlands."
"Ja, og til at gå på jagt", råber Darleen begejstret.
Hun forsætter med at fortælle om sine natlige jagtudflugter, hvor intet levende kunne vide sig i sikkerhed. (Hvis man var enten myre, bille eller en flue på væggen, forstås.)
"Jeg sneg mig ud i nattens mulm og mørke, listede hen over verandaen og sprang lydløst op på garagetaget. Og der stod han, den ledeste, mest farlige i miles omkreds. Men jeg sprang frygtløs på ham, og med mine syleskarpe kløer gav jeg ham et ordentlig rids i panden."
Jeg skal sandelig love for, at Darleen lever sig ind i rollen som frygtløs jæger, for hun ser helt udmattet ud nu. Selv spekulerer jeg på, om ikke det er en scene fra "Den bestøvlede Kat", hun genfortæller, men det siger jeg selvfølgelig ikke højt.
"Om dagen skulle jeg jo både hvile ud oven på jagtens strabadser og holde øje med eventuelle uønskede gæster. Så spør`mig lige, om ikke det var hårdt."
Jeg nikker, mens jeg spekulerer på, om vores egne feriegæster af Darleen blev betragtet som uønskede.
"De var på tålt ophold", sige Darleen, og endnu engang føler jeg, at hun læser mine tanker.
Darleen har også på dette punkt udviklet sig til det bedre. Hun, der jo i hverdagen er ene kat og lever stille og roligt uden alt for meget ståhej, blev her i sommerferien udsat for ret så mange gæster med der af følgende støj og ændring i sove, spise og kælevaner.
Allerede i den første weekend kom Gitte, Ole søster, der er katteelsker, hvad Darleen selvfølgelig kan mærke. Den efterfølgende uge kom naboen Frank til middag. Det var faktisk en af de eneste dage, hvor vi kunne sidde på verandaen og spise. Frank, som mest er til hunde, hilste Darleen også høfligt på. Det var kun da børn og børnebørn "invaderede" huset, at Darleen trak sig tilbage og kun lod sig beundre efter børnenes sengetid.
"Nu er det lige, jeg tænker på, om ikke også terning-spil er forbudt i Sverige."
"Åh, hvad mener du."
"Når du har måske glemt, hvordan der blev spillet "Risk" næsten hver eneste aften. Har du helt fortrængt hvordan terningerne blev kastet, hva`?", spørger Darleen.
"Åh, Darleen dit fjols, det var jo bare et helt uskyldigt spil."
"Ja, ja, det begynder med, at børn ryger lakridscigaretter og drikker saftevand, men snart er de afhængige af andre og mere alvorlige sager."
 |
| Ida, vores barnebarn, en rigtig spillefugl. |
"Lidt lige som du er af rejer?" spørger jeg uskyldigt.
Det spørgsmål lukker kæften på Darleen, der synes at tiden nu er inde til dels at vise endnu et billede af hende, dels et billede af "Väksthuset" i forbindelse med vores tur til "Glassets Hus" i Limmared.
"Ja, vi skal jo berolige mine fans. Vi skal vise dem, at vi også havde lidt godt vejr, og at jeg fik lidt farve på poterne."
Darleen viser stolt sine rosa-violette trædepuder frem, mens hun fortæller, at hun (sammen med resten af sine artsfæller af Russian Blue katte) er den eneste, der har denne farve på trædepuderne
"Ja, du er ret smart. Hvad med lidt pink neglelak på kløerne?"
 |
| Darleen arbejder på sin "Tan" og mit strikketøj. |
"Det der var en dum-smart bemærkning", siger Darleen fornærmet.
Vi sidder lidt i tavshed. Jeg ved ikke helt om Darleen bare er tøsesur eller rigtigt såret over min bemærkning. På trods af at vi har kendt hinanden i 15 år, opstår der ind imellem stadig misforståelser mellem os. I bund og grund er jeg jo berømt og berygtet for at fyre "smarte" bemærkninger af. Jeg sukker dybt, og tænker på om det kun er Darleen, der synes at disse bemærkninger ligefrem er "dum-smarte". Åh Gud hvor skal man dog vare sin mund ind imellem.
Mens jeg således sidder og funderer over denne måske mangel i min omgang med andre mennesker, dasker Darleen til min hånd og siger: "Hva, er du nu faldet i staver igen. Vi kan jo ikke sidde her en hel formiddag, jeg har et formiddagshvil, der venter."
Jeg smiler til Darleen og tænker, at en af de gode ting ved hende er, at hun meget sjældent bærer nag.
Darleen trækker også lidt på knurhårerne og spørger mig, hvad der nu var så spændende ved det der "Glashus".
"Er du da vild. De har jo lavet glas der siden år 1700 og gør det stadig. Nu har de så fundet på at lave en udstilling, der viser dels hvordan det begyndte, dels hvordan de fremstiller glas i vore dage. Vi så faktisk også nogle glaspustere. Ja, ja sådan foregår det jo ikke når de fremstiller almindelige glasflasker, men de laver også fine vaser, lysestager og selv glaskatte."
 |
| Veninde Kirsten og mig i Väksthuset. |
"Det behøver de vil ikke lave et "Väksthus" for. Jeg trode det var et sted, hvor man satte planter ind og ikke glaskatte."
"Darleen, man sætter også planter i det, og vi andre kan sidde og nyde planterne, en kop kaffe og en kage."
"Nå på den måde. Det ser da meget hyggeligt ud. Du Rie, mens du lige gør det her færdigt, så mine fans kan nyde mig og mine oplevelser, ja så smutter jeg lige i kælderen. Jeg synes, jeg kan høre tæppet kalde på mig."
Jeg nikker og overfører det sidste billede.
Darleen vender sig i døråbningen og siger:"Husk lige at skrive, at vejret ikke var værd at skrive hjem om."
