"Hot or not."

"Har vi helt droppet, det med at finde de gode ting", spurgte jeg Darleen. Hun så bare ligegyldigt på mig og startede med at vaske sin højre forpote.
"Altså bare fordi der gik lidt ged i det i går, kan vi da godt forsætte. Jeg synes egentlig det hjælper. Du ved, det er da bedre at fokusere på de gode ting fremfor de dårlige."
Jeg forsatte med at remse mine gode oplevelser op såsom at: Jeg havde gået frem og tilbage til min fysioterapeut uden at få ondt i benene og uden, at det var blevet regnvejr.
"Godt nok var det efterhånden totalt gråvejr, men ved du hvad Darleen, gråvejr er ikke bare gråvejr. Himlen havde faktisk rigtig  mange forskellige farver grå. Og tænk, jeg så den sødeste lille røde kat, ja og du ved, det gamle ægtepar i nummer to rækken gik og klippede deres vedbend med en neglesaks. Lars, du ved min fysioterapeut, han er altså ekstrem god til at få løsnet de der muskelspændinger op, og så......"

"Hmmm.., det er da ekstremt så godt humør, du er i. Og jeg var ellers ret sikker på, at jeg var den sødeste kat. Ja, godt nok er jeg ikke rød, men bare gråblå, men du er jo åbentbar vild med de der grå nuancer. Og så alligevel Not."
Den sidste sætning nærmest hvæsede Darleen. Det fik mig selvfølgelig til at spekulere på, hvad pokker der nu var galt.

"Men du er vel også egentlig ligeglad, bare du selv er ved at få det godt, ik`? Så er du vel i grunden fuldstændig ligeglad med, om andre har det dårligt. Ja, tænk bare på dine kollegaer på arbejde, der sikkert er ved at køre fuldstændigt ned, bare fordi du render rundt med næsen i sky og ser på grå nuancer."

Jeg sad fuldstændig lamslået. Var Darleen virkelig så tykhudet, at hun ikke havde fattet noget som helst om årsagen til min sygemelding, eller skyldes hendes verbale angreb , at hendes selvværd var Not (for nu at blive i Darleens jargon)?

"Hmm.....er det noget du vil uddybe eller skal vi bare sådan lade det ligge?" spurgte jeg, mens jeg forsøgte at trække vejret roligt. (I parentes bemærket så kunne jeg have kvalt hende, men vidste jo at sådanne udtalelser ikke bare sådan kom ud af blå luft!)
Jeg satte mig derfor afventende. Så ikke direkte på Darleen, men holdt alligevel øje med hende.

Efter hvad der føltes som evigheder begyndte Darleen at tale.

"Hvorfor er jeg ikke populær, stor, stærk og ja smuk som ham der Bølleschæferen. Ja, hvorfor er jeg ikke Schæfersherif i Slagelse eller bare en lille svensk flække som Svenås. Og nu fortæller du mig Gud hjælpe mig, at du er vild med røde katte, gamle ægtepar og gråvejr. Tror du det er med til at gøre mine problemer mindre. Not!," hulkede Darleen.

"Jamen Herre Gud Tøsebarn, du er da mit Tøsebarn, ikke Dalle-Valle. Jeg vil  hverken bytte dig for røde katte, gråvejr, gamle ægtepar eller en svensk schæferhund.", hviskede jeg og strøg Darleen over ryggen.

Darleen så op på mig med fugtige øjne og hiksede:" Jeg har bare sådan lidt af en identitetskrise, du ved. Undskyld. Men tænk alligevel at være en schæferhund. Han oplever altid så meget, ham schæfersheriffen. Han farer jo rund dagen lang og holder ro og orden i den der svenske by, ja og hvis de ikke gør som han siger, så skriver han lige en bøde. Han har altid bødeblokken parat, ham Shæfersheriffen."

"Ja Darleen, han er en hård hund, hva`. Men nu kan han jo altså ikke lide katte. De svenske katte er dem der får de fleste bøder, har du tænkt over det?"

Katten Darleen så forundret op på mig, rystede lidt på hovedet, strammede knurhårene og sagde:" Det havde jeg i et svagt øjeblik glemt. Hmm... måske er det godt jeg ikke er en schæferhund, men bare mig. Katte er nu også sødere, ja og mere elegante, intelligente. Jeg  pendler jo nærmest også mellem Danmark og Sverige, og mon ikke jeg snart får tilbudt en stilling som madanmelder"

Jeg kløede Darleen bag ørene. Hun lagde sig godt til rette, begyndte at spinne som kun en kat kan.

"Nå Rie, det var så min identitetskrise,hvad med din`"

Jeg så uforstående på hende og spurgte, hvad i alverden hun mente med det.
"Ønsker du i virkeligheden ikke at være en elefant"?, spurgte Darleen uden at blinke.
"En elefant"!
"Jeg tænker bare, at hvis du var en elefant, ville du være så tykhudet, at der ikke var nogen problemer, der kunne komme ind under huden på dig."
"Not", sagde jeg og begyndte at grine.

"Kategorien Gode ting."

Katten Darleen og jeg har givet hinanden hjemmearbejde for. Vi skal finde så mange gode ting om dagen som muligt.

"Din tur", siger Darleen og kigger forventningsfuldt på mig, som var det en konkurrence, vi deltog i.
"Er det ok., hvis vi siger indenfor det sidste døgn?", spørger jeg og tænker som en gal på evt. aktuelle emner udi kategorien "Gode ting."

Efter sådan ca. 2 sekunder i tavshed råber Darleen: "Hvis du ikke har nogen, så har jeg, og så vinder jeg."
"Du er da lidt af en konkurrence-kat, hva`? Jeg skal da lige have lov til at tænke mig om. Du Darleen, det der med konkurrence, det må være noget, der er kommet til jo ældre du er blevet..."
"Nu begynder du ikke på det der med dengang i slæbte mig til den gyselige katteudstilling vel.", afbryder Darleen mig og ser temmelig bister ud i betrækket.

Hun forsætter med at fortælle mig, at det sandelig ikke er nogen konkurrence i at svine hinanden til og være negative. Jeg kan ikke lade være med at smile, for jeg kender ingen, der i den grad kan vende tingene på hovedet.

"Jeg havde en god snak med min psykolog i går. Jeg fik klaret oprydningen herhjemme, handlet og ..Hold da fast Darleen, er du klar over, at jeg også lavede mad i går aftes?"

"Ja, jeg skal da love for, at den stank hurtigt fik overdøvet duften af mine aften-rejer", siger Darleen surt og forsætter" og de rejer var faktisk en af de ting, der skulle have været gode."
"Så rejerne vil du stryge af listen over gode ting?"
"Ja, og så gider jeg ikke høre mere. I grunden er det også en dum leg."
"Tja, det er jo som du vælger at se på det. Vi kan da også godt lege: Tænk på de gange Darleen har været fræk."

Darleen kigger på mig, blinker og siger ":Det vil komme ind under kategorien Gode ting."

Gal eller normal?

"Det er da helt utrolig", sagde katten Darleen. "Er du egentlig klar over at mellem 2 til 10 % af danskerne har en depression."
Jeg nikkede og tyssede på hende, da jeg var i gang med at slå op til første ærme til en trøje fra Garnstudio. Og jeg skal lige hilse og sige,at sådan et arbejde kræver koncentration. Jeg talte efter endnu en gang: 53,54,55,56,57. Så lagde jeg strikketøjet fra mig, så på Darleen og smilede lidt.

Darleen havde i de sidste døgn udvist stor interesse for at tilegne sig viden om depression, så hun var nærmest blevet manisk af mangel på søvn. Måske var hendes lettere maniske tilstand også en følge af, at vi havde haft besøg af 3 dejlige "Tøsebørn", vores dejlige søn og så absolut verdens bedste svigerdatter, hvilket for Darleens vedkommende yderligere medførte meget lidt søvn.

"Jeg ved ikke lige om jeg nogensinde har haft svært ved at koncentrere mig, følt mig rigtig nedtrykt, manglet energi, ikke haft lyst til at stå op, følt lavt selvværd, har haft søvnforstyrrelser, haft indre uro eller haft ændringer i spisevaner.", skreg Darleen og begyndte at kravle rundt i gardinerne.

"Darleen vil du godt komme ned nu. Jeg tror du er ved at være overtræt", sagde jeg og forsøgte at få hende ned.

"Nej lad nu være. Er du klar over, at genboens sorte hankat er ude på sjov. Luk mig ud, jeg skal fandme gi`ham nogen på frakken. Bare kom an, din lede karl. Og så hit med rejerne, dit nærige fruentimmer."

Nu var jeg alvorlig bekymret for Darleen, der så absolut altid havde været fræk, men aldrig så fræk! Hun var åbenbart helt ude i tovene og ved at være fuldstændig manisk.

Til sidst fik jeg lokket hende ned med løfter om adskellige kilo rejer og fælles front mod genboens sorte hankat.

Nu ligger hun fuldstændig udmattet under tæppet i sofaen. Jeg stryger hende over ryggen og hvisker:"Det skal nok gå, det skal nok gå, tøsebarn."

"Miauuu...", siger hun i søvne. Hvorvidt hun drømmer om rejer eller genboens sorte hankat, der får bank, skal jeg lade være usagt. Jeg vælger dog at tro, at hun bare vil fortælle mig, at det hele nok skal gå.

Jeg tænker i mit stille sind, at der åbenbart ikke er langt fra depression til mani, ikke langt fra gal til normal.

"Miauuuuuu.. gaaab, Rie hvor mange procent er så normale"?
Jeg kigger ned på Darleen, stryger hende over ryggen, tysser på hende og siger:
"Det ved jeg ikke, sov nu tøsebarn! De er nok heller ikke så interessante."

Deal or no deal.

Darleen har ikke talt til mig de sidste par dage, hvilket undrer, da hun jo altid plejer at kæfte op om alt muligt. Jeg besluttede derfor at tage tyrene ved hornene, eller i dette tilfælde, katten ved knurhårene.
 Hun lå som altid under tæppet i sofaen, og jeg lindede forsigtigt på det og sagde. "Nå Darleen, hvad er der egentligt i vejen?"
Hun åbnede det ene øje på klem, lukkede det hurtigt igen, mens hun hvæsede:"Ikke noget."

Min tid er for kostbar til folk og katte, der udsender negativ energi og alligevel påstår, at der da ikke er noget i vejen.
Jeg hev derfor tæppet væk, og sagde med fast stemme:"Lad så være med det pjat. Du ved, jeg hader det der. Lad være med at spille martyr. Sig det så."

Katten Darleen skulede, men satte sig op, slikkede sin venstre forpote og sagde: "Jeg fik ingen rejer til min fødselsdag, og så er jeg så træt af dig og den der depression, eller hvad du nu kalder det. Du sku`nødig snakke om at spille martyr."

"Darleen, du er ikke den eneste, der er træt af, hvordan jeg har det. Både Ole, resten af familien, mine kollegaer, min leder, min læ.....
"Hvad med dig selv?", afbrød hun mig.
Darleen så mig direkte ind i øjnene og spurgte:" Er en depression det samme som dovenskab? Ja, for du laver jo ikke en disse, du sidder bare der. Og du giver mig i hvert fald ingen rejer. Så hvad med at komme i omdrejninger."

Jeg skulle lige til at sige en hel masse meget hurtigt efter hinanden og med meget store bogstaver. Jeg tog mig selv i det, for Darleen er jo kun en kat, der bare udtrykker hvad nogle mennesker måske mener om det at være depressiv.

"Darleen der er mange interessante sider på nettet, hvor du kan få oplysninger om depression. Og det er ikke helt det samme som dovenskab."

"Kom, vi finder dem nu. Bagefter kan det være, at du trænger til lidt rejer, for det er altså lidt tørt stof at læse."

"Deal", sagde Darleen og forsatte:" Helt i orden, hvis det er tørt, rejer er dejlige saftige.Mmmmm..."