"Så kan i fandme lære det."

Det er sgu lidt deprimerende lige nu. Garn i lange baner, men ingen geist til strikkeriet. Jeg mangler simpelthen et godt gammeldaws spark i røven for at komme igang. Jeg slår op til diverse ting og sager, strikker et par cm. og trævler så op igen.
Garn flytter plads fra skabet i soveværelset til krogen i sofaen, blot for at blive kylet tilbage i skabet igen med orderne:"Sådan noget lort".
Ja, jeg bander en del i disse dage! Noget som Darleen absolut ikke bryder sig om. Hun ved nemlig at med eder og forbandelser kommer dårligt humør og lediggang. Darleen skæver ind imellem i min retning, ryster på hovedet og gemmer hovedet under poterne, som ville hun sige:" Åh nej ikke igen."
Jo Darleen nu igen. I disse dage forbander jeg regeringer, kommuner, massemordere, krige, voldtægtsmænd, børnemishandlere, politikere, sladder-blade, realityshows, uvidenhed, arrogance og almindelig ligegyldighed.

Når jeg rigtig folder mig ud, er jeg parat til hvad som helst, for min vrede er stor, mørk og truende. Jeg kaster mig frådende over Susanne Stauns nye bog "Hilsen fra Rexville", æder kapitel efter kapitel og nyder i fulde drag at børnemishandlere myrdes med koldt blod en efter en. "Så kan i fandme lære det"

Jeg tager mig selv i at fantasere om en til flere unavngivende personers tiggen om nåde, efter min stikken og boren efter deres dårlige samvittighed.
I dette øjeblik er jeg ikke speciel civiliseret, nej jeg giver fanden i forståelse og empati for modparten. Jeg ved udemærket godt, at dette sætter mig i samme bås som Peter Lundin-agtige typer og ikke ligefrem fremmer forståelse og tolerance. Men for fanden hvor er jeg træt af at være en gammel sødsuppe humanist med et utal af ufuldendte strikkeprojekter.

Hverken fugl eller fisk

Jeg bryder mig faktisk slet ikke om fridage. Ja altså de der fridage midt i ugen, som kompensation for weekendfri. De er jo hverken fugl eller fisk. Læge, tandlæge og fysioterapeutbesøg er altid placeret der sammen med rengøring, tøjvask og indkøb, og endelig ligger det også i kortene, at jeg står får madlavningen, da jeg jo har fri!
Bedre bliver det ikke af, at Darleen forventer mit selskab i sofaen både tidligt og sent. Så mine såkaldte fridage er altid booket op på forhånd.

Jeg prøver virkelig ihærdigt at overse dyngerne med vasketøj, nullermænd, et halvtomt køleskab, aftalerne i min kalender og Darleen, der hele tiden spænder ben. Så lad mig dog være i fred, har jeg lyst til at skrige. Giv mig dog for pokker lov til bare en gang imellem at bruge dagen på ingenting.