Sådan1

Så er garnet til tøsernes falske snoninger kommet! Sådan! Bestilt i går, leveret i dag. Strikket færdigt? Hmmm......skulle gerne være inden jul:)
Jeg håber ikke, jeg bliver træt af de falske, har vist aldrig strikket tre trøjer i det samme mønster. Men hvis trætheden skulle overmande mig, er der jo lige de "Blandede bolsjer", der skal vejes og måles og findes tilpas:)

I wonder.........

Ja, jeg er blevet så kæphøj, at jeg spekulerer på, om jeg kan kreere min helt egen strikkeopskrift på en trøje. Jeg ved lige hvordan, den skal se ud. Garn og pinde har jeg, og navnet på trøjen er også klar: "Blandede bolsjer" Så er der bare lige et par småting og løse ender, der skal fikses.
........I wonder how.......

"Man må sno sig"

Så ligger den færdige trøje og snor sig på altanen:) Som den opmærksomme læser nok har gættet, er de lyse striber, solstriber.

 



Jeg er rigtig godt tilfreds med de falske snoninger, selv om det var et stort arbejde.

Men resultatet er altså bare GODT:)

Ida og Elisabeth, de skøre, skønne unger har da også bestilt hver deres falske snoning, så helt arbejdsløs bliver jeg da ikke.

I den forbindelse må jeg simpelthen rose Sanne fra Rasmilla.dk for hurtig ordre-ekspedition. Knapt havde jeg trykket accepter, før en mail dumpede i inboksen med besked om, at pakken var sendt. Gid jeg var bare halv så hurtig med strikkepindene:)

Den lungesyge høne kommer i omdrejninger.

"Nå hvad sagde ham "læge-dimsen", spurgte Darleen, da jeg sent på eftermiddagen kom væltende ind ad døren.
"Den er helt gal", hvæsede jeg og hev efter luft, mens jeg fumlede i tasken efter posen fra "Rådhusapoteket".
Darleen begyndte at kravle rundt nede i tasken og snuse. "Den er her", sagde hun og tilføjede:"Føj for pokker en stank af medicin".
Jeg kunne kun give hende ret, for hvis ikke man er syg, så bliver man det af at stikke næsen i diverse medicin. Der er altid lidt kunstigt, mettalisk og dræbende ved medicin. Det burde efter min mening lugte af æbler, engelske roser og nyfødt, så man ligefrem fik lyst til at tage den.  Men lugten minder mig om alderdom og død.
Nå, helt død er jeg jo ikke, blot dødtræt af ikke at kunne få vejret og på den måde at være kørt ud på et sidespor. Dødtræt af ikke at kunne gøre almindelige ting som at gå op ad trappen, tage bad, støvsuge og gå på arbejde uden at være ved at falde fra hinanden.
Alt det sad jeg og fortalte Darleen, der som vanligt lå og lyttede interesseret til mit "foredrag" udi selvmelidenhed.
"Nå men det korte af det lange er vel, at du skal hive det der medicin ned i lungerne i stedet for den der røg?"
Jeg nikkede og tænkte ved mig selv, at jeg misundte Darleens enkle måde at anskue tingene på.

"Jamen så lad dog være med at sidde der og ligne en lungesyg høne, jeg får helt lyst til at bide lidt i dig. Du trænger til lidt liv og glade dage."
Hvad kunne jeg andet end nikke endnu en gang.

"Så se dog og kom i omdrejninger", skreg Darleen og beviste dermed, at hendes lungefunktion er helt i top.
Hun må have set hvor rådvild jeg var, for igen skreg hun:" Kom i omdrejninger, vær dog lidt aktiv, har du ikke et par knapper, du skal have syet i et par falske snoninger?"
Jeg kunne kun smile, for hun havde jo ret den skøre kat. Jeg manglede jo bare at sy knapper i trøjen med de falske snoninger. Jeg fik det straks meget bedre.

"Jeg sku`ha`gået til Louis Nielsen"

Status denne tirsdag aften er som følger: Ole og Darleen slanger sig på sofaen(for en gangs skyld vil de begge nok påstå), jeg er totalt kørt ud på et sidespor med hensyn til overskud af nogen som helst art. Så ikke engang brokke mig over manglende siddeplads på divaneseren gider jeg.

Vejret er også noget møg, blæsende og halvmørkt, så genboens irriterende udendørslys kan forventes tændt hvert øjeblik.

En hovedpine har været under opsejling hele arbejdsdagen, der blev lidt længere end forventet. Hvornår lærer jeg, at lade mit arbejde sejle sin egen sø og så ellers give pokker i andres behov?

Aftenens tv.-program er generelt heller ikke noget at råbe hurra for. Der står LANDSKAMP over det hele. Jeg kan måske snige mig til at se lidt Luksusfælde i pausen, men selv det program er efter et par sæsoner også blevet ret forudsigeligt. Jeg gider faktisk ikke engang blive forarget over et overforbrug på 5ooo til mærketøj og orderne: "Ja, det er da mange penge. Det kan vi godt se nu."

Jeg kan i hvert fald godt se, at de negative briller er kommet i brug og at et brilleskift garanteret vil gøre underværker.

Men hvor pokker har jeg nu lagt dem. IH ALTSÅ!