Tuesday, February 22, 2011

Sådan er virkeligheden

For noget tid siden læste jeg en blog i gratisavisen "Urban". Indlægget handlede om en ung kvindes besøg på et plejehjem for svært demente. Af hendes beskrivelse fik jeg det indtryk, at besøget havde sat sig dybe spor, og at hun næsten var klar til lidt krisehjælp.
Hun var dybt chokeret over, at mennesker åbenbart "kunne være sådan", at der ikke var specielt mange ansatte og at regeringen ikke satte flere penge af til ældre-omsorgen.

Jeg forstår godt, at man  kan blive noget befippet over at møde mennesker, der sidder og stirrer tomt ud i luften, grisser med mad og afføring eller råber ukvemsord efter alt og alle. Men sådan er virkeligheden.

I dag holder jeg fri fra den virkelighed, i dag står den på afslapning med min gamle ven "Tunikaen fra Garnstudio", katten Darleen og måske lidt nullermænd under sofaen. Tunikaen er blevet meget større, det ender måske med, at den bliver færdig i denne uge. Det afhænger helt af, hvor mange nullermænd, der gerne vil flytte ind under sofaen og hvor krævende Darleen er. Når jeg skal være helt ærlig, handler det også om, om jeg kan holde helt fri fra virkeligheden.

Wednesday, February 16, 2011

Lukket onsdag

Utroligt nok var Darleen blevet oppe, efter hun havde sendt Ole afsted på arbejde. Hun, der ellers altid skyndte sig at spise lidt morgenmad, udføre den obligatoriske kattevask og  besøge  kattebakken for derefter at skynde sig ned under dynen, sad pænt og ventede på mig, da jeg satte mig for at spise morgenmad en halv time senere.

 "Nå, er det så i dag", spurgte Darleen med et skævt smil, der netop afslørede et par kridhvide hjørnetænder.
Jeg stirrede vredt på hende og nikkede. Jo det var i dag, jeg havde tid hos min tandlæge., og selv om jeg ikke ligefrem lider af tandlægeskræk, så nyder jeg det så absolut heller ikke.
"Skal du så have trukket flere tænder ud, ja sådan for at gøre plads til gebisset?", ville hun vide. "Du ved udemærket godt, at jeg lider af paradentose, og derfor i en tidlig alder bliver nødt til at få en delprotese", svarede jeg skarpt. "Ja, ja undskyldninger er der nok af. Tror du ikke bare, du må indse, at du er blevet gammel?"

Jeg gad ikke snakke med hende, for uanset hvad jeg sagde, havde hun ikke i sinde at vise den mindste medfølelse, kunne jeg mærke. Jeg tænkte derfor på, at jeg lige kunne nå at smutte indenfor i "Strikkedillen" og købe noget af det der garn, jeg på en måde skyldte mig selv. Jo nu jeg tænkte efter, kunne jeg sikkert lige nå at gøre en rigtig god handel inden min aftale med tandlægen.

Jeg tog derfor bybussen fuld af fortrøstning, sikker på at dagen nok skulle blive god. Jeg hoppede af på Rådhuspladsen, og stred mig så videre gennem en mindre snestorm. Det hele flaskede sig, præcis da kirkeklokken bimlede 10, drejede jeg om hjørnet og stod foran forretningen. "Lukket onsdag". Det er sgu løgn, det her. Hva`pokker bilder de sig ind. Men nej, den var god nok. I mit stille sind, tænkte jeg på, at det var godt Darleen ikke overværede dette optrin. Hun havde garanteret grinet højt og fremvist hele sit kridhvide tandsæt efterfulgt af en smart bemærkning.

Min dag blev overhovedet ikke, som jeg håbede, men om ikke andet er jeg et skridt tættere på at få mit eget kridhvide tandsæt.

Monday, February 14, 2011

"Midt i noget"

Her kommer jeg hjem efter første arbejdsdag i en hel uge, og synes selv jeg har været kanon-god. Som altid når jeg låser op og åbner døren, råber jeg:"Hej Darleen".
Der er absolut intet svar. Ingen trippende poter på trappereposen, ingen velkomsthilsen.
Nå, det må hun så selv om, tænker jeg og får mig viklet ud af mit hjemmestrikkede meterlange tørklæde, overfrakke, støvler og vanter(selvfølgelig også hjemmestrikkede i matchende farver) Jeg går herefter i gang med lidt kaffebrygning, oprydning og tømning af opvaskemaskinen.

Jeg finder senere frk. Darleen liggende under tæppet i sofaen. Da jeg forsigtigt løfter tæppet væk, kigger hun forvirret op på mig og siger: "Øh hva`, hvad er det dig?" "Ja, og dav til dig også", svarer jeg lettere fornærmet  og går over for at tænde computeren. "Jeg regnede sådan set med, at du gerne vil høre hvordan min dag var gået ."   Hun kigger op på mig, gaber og siger: "Kan det ikke vente, jeg er faktisk midt i noget."

Jeg ved absolut godt, at katte i gennemsnit sover 16 tim i døgnet, men er det at være "midt i noget"?
Hvis Darleen havde været igang med lidt fugle-eller musefangst, eller anden aktivitet, kunne jeg acceptere det. Det skal hertil siges, at Darleen jo er en ældre kat, der forlængst er gået på efterløn, så måske forlanger jeg for meget? Hendes jagtinstinkt kommer kun til udtryk ved særlige lejligheder, f.eks. når Ole kravler rundt på gulvet med et af mine garnnøgler , eller hvis en halvdød fugl alligevel falder ned fra himlen. Ok det er måske ikke hele sandheden, for de gange Darleen har været med os i Sverige, har hun nærmest opført sig en killing. For som hun sagde:"Her lugter der nemlig af rigtig mus."

Ja Darleen går ind for den ægte vare. Og på dette punkt er hun og jeg enige. Hvorfor nøjes med ackrylgarn, når der findes uld . Men det er måske en helt anden historie?

Hov jeg var vist også midt i noget. Jeg sjosker over i sofaen, skænker lidt kaffe, tager tyrerne ved hornene og begynder endnu en lang omgang.

Sunday, February 13, 2011

"Godt begyndt, er halvt fuldendt?"

Her gik jeg og troede, at med min nye rundpind, var den tunika hurtigt strikket. Men jeg må nok se i øjnene, at projekt "Tunika fra Garnstudio" trækker i langdrag. Jeg hader at starte med at slå op på rundpind, så jeg bruger det trick med at slå op på en jumperpind, så jeg slipper for "rulleriet". Efter to forgæves forsøg har jeg nu strikket 5,5 cm., gab hvor går det langsomt. En omgang er jo lang, som et ondt år. Jeg prøver hele tiden at holde fokus på, at jeg med rundpind strikker både forstykke og ryg. Det synes bare ikke at hjælpe særlig meget.Jeg er overbevist om, at det har noget at gøre med min personlighed. Jeg er nemlig den type, at når det "kører for mig", ja så kører det, og gerne stærkt! Jeg vil se ideer ført ud i livet og det her og nu. Fra min studietid husker jeg, at vi studerende skulle fokusere meget på processen og ikke så meget på produktet. Det kan være meget godt i visse tilfælde, men jeg er af den overbevisning, at det bedste er en kombination. Det er bare ikke let for en utålmodig sjæl, som mig, at få det til at gå op i en højere endhed. Og i dette tilfælde må jeg ty til talemåden: "Godt begyndt, er halvt fuldendt."

Hej Lone.

Ja, Darleen ved godt, at hun er lækker:)
I vores måneds avis på arbejde (Bjergbyposten) har jeg skrevet et par historier, hvor hun kommenterer på alt og alle. Så det med at snakke, skal forståes på to måder:)
Før jeg(Ole) for koblet "out-look" på, kan jeg kun sende oplysninger her. Så min mailadresse er: riesauer@yahoo.dk
Kh. Marie

Saturday, February 12, 2011

Darleen, den "talende kat".

Jeg synes, Darleen skal have sit billede på, når jeg nu ligefrem omtaler hende. Godt nok er billedet et "ungdoms-billede", men glimtet i øjet er det samme. Jeg skal huske at fortælle, at jeg skam forstår alt hvad hun siger, og kæften står ikke stille på hende.

Garnet er altid billigere et andet sted:)

Det er jo helt fantastisk det her. Vupti, lidt on/off med knapper osv. og så har jeg lidt vand i baggrunden. Ja, ja der skal ikke meget til for at begejstre en nybegynder, som mig:)

På strikke/garn fronten er der sket både gode og mindre gode ting.(godt jeg ikke pt. har større problemer) Ole, min bedre halvdel smuttede indenfor hos den lokale( og eneste) garnforretning i Slagelse. Jeg havde udstyret ham med en seddel, hvorpå der stod hvilken rundpind(størrelse, længde og mærke), han skulle købe. Så jeg var fuld af fortrøstning, jeg skulle helt sikkert nok få fat på den der rundpind, så jeg kunne komme videre med projekt " Tunika fra Garnstudio".
Jeg var da også rigtig glad, da han stolt rakte mig den rigtige rundpind, men knap så glad blev jeg, da han   fortalte mig  om "Strikkedillens" udsalg. "De har minus 30 til 67% ", sagde han og begyndte at lægge varer på plads. "Men helt ærligt, der var ikke ret meget garn", sagde han så henkastet og hældte kattemad op til Darleen.

Problemet er ikke lidt eller meget garn, jeg skulle helt sikkert nok have fundet noget. Nej det egentlige problem er, at jeg ikke har nogen penge med påskriften GARN.
Så nu sidder jeg her med rundpind i den rigtige størrelse og drømmer om alt det garn til billige penge, der gik min næse forbi.
Strik-Marie

Det er i dag et vejr......

Jeg føler, lidt af min rengøringsvanvid er begyndt at røre på sig.For solen strømmer ind ad vinduet og afslører Katten Darleens poteaftryk på ruden. Hun elsker at ligge i vindueskarmen, hvor radiatoren giver varme nedefra og hun selv har udsyn til havens fugle.Her er det så, at poteaftrykkene kommer ind. Darleen tror fejlagtig, at hun er storvildtsjæger og kratter på ruden for at fange fuglene.
Måske skal jeg nedjustere mine ambitioner en smule, jeg har jo trods alt være sygemeldt i en uge med en iskiasnerve, der drillede. Godt nok kan jeg nu holde smerterne i skak, men ligefrem begynde forårsrengøringen er nok ikke smart. Nej poteaftrykkene må forsat indgå som vinduesdekoration, der imod sværger jeg død over stuens nullermænd. Men først vil jeg lige tage endnu en kop kaffe, måske strikke endnu en omgang, nullermændene render jo ingen steder.

Strik-Marie

Friday, February 11, 2011

Så lykkedes det.

Det er med stolthed, jeg skriver dette første indlæg i min nye blog(som om jeg havde en hel masse gamle). Men nej, jeg har selv oprettet denne blog, og det må siges at være lidt af et kunsstykke, da jeg absolut ikke er oppe på "bitet", hvad det angår. Jeg er mere til ro og fred hjemme i sofaen med en god bog eller lidt strik. Det er selvfølgelig i vinterhalvåret. Når først solen for alvor afslører det ophobede støv i hjørner og under sofaer, ja så går jeg amok med klud, spand og støvsuger. Herefter følger uger, hvor jeg "krutter" i jorden, sår og planter og ender op med i slutningen af juli, at synes det bare er for hedt. Så længes jeg tilbage til sofaen igen.
Så faktisk har jeg travlt. Travlt med at få færdiggjort mine mange projekter: en netop påbegyndt filtet taske (der lige skal strikkes færdig først), en tunika strikket i dobbelt "Arwetta", og så er der lige planlægningen af det næste julemarked. Ups  og et par døre i "Det lille hus i den store svenske skov" mangler lidt maling.........
.....Jeg smutter lige hen i sofaen igen og får strikket et par omgange. Rigtigt gættet, jeg er vild med rundpinde.
"Strikke-Marie"